Den kristne arv

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.

Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.

Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt.
Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.