Den gamle plantage. Fortælling fra Dansk Vestindien

"Den gamle plantage" er en slægtsroman, der foregår i Dansk Vestindien, og som giver os et sjældent indblik i det danske samfund på øerne. I 1826 ankommer familien Gomez til Dansk Vestindien fra Puerto Rico. Efter en generation bosætter familien sig på St. Croix, hvor de anskaffer sig jord og begynder en spirende plantage. Den nye herre på øen, Eduardo Gomez, tiltrækker sig opmærksomhed fra høj og lav på øen – og specielt fra kvinderne. Snart gifter han sig med den unge Jenny, der netop er ankommet fra Danmark, og herfra følger vi familielivets gang over det næste halve århundrede. Forhold indledes og brydes, børn fødes og dør, og overklassen ændrer sig kun langsomt, mens slavearbejdere er både tjenestefolk og mødre til de hvides børn.



Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.