Den fortærende ild

Den fortærende ild er en teologisk og religionsvidenskabelig afhandling om fortællinger og ritualer i Det Gamle Testamente. Metodisk kombinerer afhandlingen historisk-kritisk forskning med strukturel myteanalyse.
Udgangspunktet for bogen er en analyse af fortællingen om Edens have, dvs. Syndefaldsberetningen, hvis centrale kode eller metafor er føde og spisning. Med føden som ledetråd undersøges vigtige temaer rundt om i Det Gamle Testamente, temaer, som hidtil ikke har stået i centrum for beskæftigelsen med Det Gamle Testamente.
Afhandlingen vil bl.a. vise, at der findes et tematisk univers i Det Gamle Testamente, der angår de fundamentale betingelser for at leve, og leve godt, som menneske på jorden.
Dette tematiske univers eksisterer i kraft af et netværk af tekster, der omfatter både fortællende og rituelle tekster, både myter og legender og regler for fx ofringer og renhed. Undersøgelsen fører bl.a. til den guddommelige ild på Sinai bjerget, hvor der, som mange andre steder i Det Gamle Testamente, kan fornemmes spor af en mytologi, der langt overskrider den gammeltestamentlige verdens grænser.