Den første kærlighed

Den sekstenårige Vladimir Petrovitch tilbringer en sommer på landet med sin familie. Her møder han den noget ældre, men smukke, kokette og omsværmede Sinaïde Alexandrovna Sassékin, som bor sammen med sin moder, den gamle fyrstinde Sassékin, på en af naboejendommene. Familien Sassékin nyder en vis respekt på grund af sin titel, men er meget fattige. De unge Vladimir forelsker sig hovedkuls i Zinaïde, skønt han må finde sig i at konkurrere om hendes selskab og gunst med adskillige andre og mere passende beundrere. Den kokette unge pige gengælder ikke Vladimirs forelskelse – eller for den sags skyld nogen af de øvrige beundreres – men bruger flokken som lige så mange stykker legetøj for sine luner. Den unge pige forsømmer heller ingen lejlighed til at gøre Vladimir opmærksom på hans forholdsvise ungdom i forhold til hendes egen tyveårige "voksenhed".Til sidst bliver dog den virkelige genstand for hendes tilbøjeligheder afsløret, og en for alle parter tragisk slutning på historien følger."Den første kærlighed" er ifølge Turgenevs eget udsagn det mest selvbiografiske af hans værker, og er en fiktionaliseret genfortælling af hans egen tidlige forelskelse i en vis Catarina Shaikovskoja - en betagelse, der varede, indtil han fandt ud af, at Catarina var hans egen faders elskerinde.