Selvom ligheden er større i det danske samfund end i de fleste andre lande, er der også eliter i Danmark. Bogen analyserer eliterne inden for politik, forvaltning, domstole, organisationer, erhvervsliv, videnskab, medier og kultur i 1932, 1963 og 1999. Hvad karakteriserer disse eliter, hvordan har deres medlemmer opnået elitepositionen, og hvilke ændringer er der sket i det 20. århundrede?
Sammenligner man den samlede elite med hele befolkningen, er der betydelige forskelle. Eliten består i overvejende grad af halvgamle mænd med en akademisk uddannelse, der er højt lønnede og bor i de finere dele af København og Nordsjælland.
Nogle elitegrupper afviger imidlertid mere fra befolkningen end andre. Dommerne nok mest. De har en høj gennemsnitsalder, en juridisk embedseksamen, høje lønnin-ger, den rette bopæl, og de er oftere født i København og har fædre, der selv har til-hørt eliten. Dem, der minder mest om dommerne, er de andre grupper af jurister, advo-katerne og repræsentanterne for politiet og anklagemyndigheden, men også officererne, forskerne og lederne af landets kulturinstitutioner. Alle disse grupper afviger stærkt fra den almindelige befolkning. De grupper, der minder mest om befolkningen, er fagforeningslederne, de lokale embedsmænd, lokalpolitikerne og folketingspolitikerne.
Erhvervslivets topfolk placerer sig i mange henseende mellem de to nævnte grupper. De har et mindre klart elitepræg, end man umiddelbart skulle forestille sig; der er ikke særlig mange akademikere, og deres fædre har sjældent tilhørt eliten. Men de er alle mænd, og specielt bestyrelsesformændene har en høj gennemsnitsalder. Og så har de indtægter og formuer, der langt overgår, hvad man kan opnå i andre samfundssektorer.
Som helhed er der kun få kvinder i eliten. I gennemsnit er der i 1999 12 pct. Variationen er imidlertid stor. 37 pct., af Folketingets medlemmer er kvinder, mens der kun er én kvinde blandt de administrerende direktører i landet største 200 virksomheder. Midt i mellem ligger de forskellige grupper af offentligt ansatte. Der er 23 pct. kvinder blandt de højest placerede embedsmænd i politiet og anklagemyndigheden, 15 pct. blandt dommerne, 14 pct. blandt embedsmændene og 8 pct. blandt professorerne. Men ændringerne på dette område har været store. I 1932 sad der 7 kvinder i Folketinget og Landstinget tilsammen, og der var to kvinder i spidsen for de store kvindefagforeninger. Derudover indgik der ingen kvinder i eliten.
Set over tid er afstanden mellem befolkningen og eliten blevet mindre. Det gælder med hensyn til køn, alder, familiebaggrund og nok også med hensyn til uddannelse. Afstanden mellem elite og befolkning er stadigvæk stor, men den er blevet mindre.
Der er en betydelig selvreproduktion i den danske elite. Chancen for at slutte i en eliteposition øges, hvis ens forældre har haft elitestatus. I nogle elitegrupper er der i dag op mod 20 pct., hvis forældre har haft den helt samme eller tilsvarende eliteposition. Men for langt de fleste af elitens medlemmer gælder det, at de har været opad mobile, og at de har nået positioner i samfundet, der overgår deres forældres. Sammenlignet med andre lande må den danske elite trods alt siges at være forholdsvis åben.
Til gengæld har det i de fleste tilfælde krævet et forholdsvis målrettet karriereforløb at nå op i eliten. Ved mange elitepositioner er der krav om, at man har gennemført en bestemt uddannelse, eller at man er startet i bunden og gradvist har arbejdet sig op, måske
