Den brune kuffert er en roman om krig og kærlighed i 1940’ernes og 50’ernes Grækenland.
Eva vokser op i byen Rethymnon på Kreta i en kærlig og velstillet familie med fire søskende. Familiens trygge tilværelse ændrer sig brat, da tyskerne invaderer øen i 1941, og de flygter op i bjergene. Da de kommer tilbage, begynder en hård tid under den tyske besættelse.
Efter krigen rejser Eva til Athen for at læse til sygeplejerske. Hun er dygtig til faget og bliver ansat i Røde Kors og udstationeret i det centrale Grækenland, hvor borgerkrigen raser. Her tilknyttes hun en mobil sundhedsenhed, der yder hjælp i bjerglandsbyer og flygtningelejre, og oplever krigens rædsler på et militærhospital.
Hendes indsats under borgerkrigen bemærkes af Røde Kors’ ledelse, som udnævner hende til forstander for et sanatorie med det formål at forebygge tuberkulose hos børn.
Eva trives i arbejdet med børnene, men tvinges til at tage en beslutning, der vil ændre hendes liv, da hun møder en dansk ingeniør, der er udsendt som frivillig for at hjælpe med genopbygningen efter et voldsomt jordskælv på de ioniske øer.
Tør hun satse alt på kærligheden og forlade sin familie, sine venner, sit gode job og den tilværelse, hun kender, for at følge ham til Danmark?
Det er en fortælling om afsavn og familiesammenhold, krigens menneskelige omkostninger, stærke venskaber og kærlighed.
Bogen er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.
