Dekonstruktion af mennesket

Biologien og beslægtede dele af naturvidenskaben anfægter ofte, at vi mennesker skulle være andet og mere end en del af naturen. Bevidstheden anses blot for at være en slags biologisk drøm, som skal fungere som et værktøj, der forbedrer vores chancer for at klare os i evolutionen. Bevidstheden er ud fra denne opfattelse en menneskelig software, der bæres af elektriske og kemiske strukturer og netværk i vores hjerne.    Samtidig ser vi i forskningsmiljøer en opblomstring af transhumanismen, som ved hjælp af teknologi, kemi og genmanipulation vil “forbedre” mennesket og på sigt skabe et helt nyt posthumant væsen, der fungerer som en avanceret computer.    Ved at anlægge en humanistisk synsvinkel på spørgsmålet om, hvem vi er, og ved at inddrage et folkeeventyr som et redskab for en analyse af det materialistiske menneskesyn, afdækkes i bogen svaghederne i den dekonstruktion af mennesket, som materialismen og transhumanismen er udtryk for.    
   Uddrag af bogen Dekonstruktionen af mennesket drives af udviklingen af kunstig intelligens, som i stadig højere grad styrer vores samfund. Af den stigende brug af optimering, både medicinsk, genetisk og teknologisk. Af ateismen, som placerer mennesket som et væsen uden referencepunkt udenfor sig selv. Døden skal overvindes, ikke ved troen på et åndeligt liv efter det jordiske eller reinkarnation, som vi kender det fra forskellige religioner, men som fysisk fænomen. Der forskes i livsforlængelse, og for nogen gælder det om at opnå fysisk udødelighed, også selv om det koster vores menneskelige essens, som vi i dag mere eller mindre præcist opfatter den.       
    Om forfatteren Tom Horn (f. 1947) har i mange år undervist på Rudolf Steiner Skolen i Vejle, hvor han bl.a. har været dirigent for skolens store elevsymfoniorkester. Han har desuden været dirigent for diverse ensembler og kor, ligesom han er udøvende jazzmusiker. Han har tidligere udgivet romanen Genpigen og forskellige fagbøger om musik og pædagogik.