De stjal min mor

Det var en kold morgen i 1972, da mændene i lange, mørke frakker buldrede på døren, trængte ind i lejligheden og tog Katrins mor med sig. ´Jeg kommer snart tilbage,´ lovede moderen den 4-årige Katrin og hendes storebror, da hun blev slæbt ud ad døren. Det løfte kunne hun ikke holde.
Katrin og hendes bror blev sendt på børnehjem, mens deres mor af DDR-regimet blev anklaget for asocial opførsel. Hendes straf: Syv års fængsel - og underskrivelse af et dokument, hvor hun skulle give afkald på sine børn. På børnehjemmet ventede den lille pige på, at hendes mor skulle hente hende. Men mor kom ikke; det gjorde til gengæld en partitro familie, som gerne ville adoptere Katrin.
Katrin voksede op i sin nye familie og blev snart en DDR-mønsterborger. Efterhånden var mindet om hendes mor som en fjern drøm. Først i 1989, da Berlinmuren faldt, kom hun på sporet af sin fortrængte fortid. Året efter fandt hun sin mor - og opsøgte hende. Den dag krakelerede hele hendes verdensbillede.
De stjal min mor er en stærk og dybt foruroligende beretning om en familie, der blev offer for DDRs tvangsadoptioner. En familie, der ikke var alene - tusindvis af børn blev fjernet fra deres forældre, og den dag i dag leder flere end 2000 tyskere efter deres slægtninge. Katrin Behr, der nu er 45, har viet sit liv til at hjælpe forældre og børn med at finde hinanden.