De romerske Cosmater

Kirkerne i Rom og Roms omegn blev i højmiddelalderen i 1100- og 1200-tallet udsmykket af den gruppe sten- og billedhuggere, vi i dag kender som Cosmaterne. Det var en række familieværksteder, hvor håndværket og evnerne gik i arv fra far til søn. Deres arbejder byggede i høj grad på den romerske antik, både hvad angår formsproget og ikke mindst materialerne, som de hentede i de mange ruiner fra byens storhedstid. Der var således i høj grad tale om en genbrugskunst, der fik sit helt eget præg. Ved periodens slutning må deres arbejder helt have domineret kirkerne, men renæssancen og barokken ryddede siden kraftigt ud i dem, så kun en mindre del af dem i dag er bevaret. De er dog stadig en væsentlig del af oplevelsen, når man besøger kirkerne.

Forfatteren, der som arkitekt har arbejdet med de danske middelalderkirker, har ud fra de karakteristiske ting, der er bevaret, og især de indskrifter, der har overlevet, forsøgt at tegne et billede af Cosmaternes indsats og betydning. Der er samtidig redegjort for de historiske og kirkepolitiske forhold, der var såvel baggrunden som betingelsen for deres kunst.

Bogen er samtidig tænkt som en rejsevejledning, der fortæller, hvor de vigtigste arbejder fra de cosmatiske værksteder kan findes.