De røde navne

"De røde navne" handler ligesom hovedværket "Mikrobernes palads" om den russisk-japanske krig 1904, som Aage von Kohl fulgte på nærmeste hold som korrespondent. De fire noveller i "De røde navne" skildrer krigen fra en japansk synsvinkel. Bogen er tilegnet "dem, der endnu ikke har lært at hade Krigen". Den er illusionsløs i sin beskrivelse af krigens gru og barbari. Køligt iagttagende og med stor præcision i formuleringerne. Novellerne kan minde om Ambrose Bierces "Fortællinger om soldater og civile". Cai M. Woel skriver i Dansk Litteraturhistorie 1900-1950 om "De røde navne": "Ganske vist indbød emnet ikke til romantik og hyggestemning, men de blodige og grufyldte beretninger er usædvanlig koldt set og gengivet, ren naturalisme! De følelser, der mere anes end egentlig er tilstede, er sådanne som stolthed, pligt over for fædrelandet... Men novellerne er gode. Kohl beretter nøgternt og anskueligt, han har evne for spænding, de er fyldt af angst, og den smitter af på læseren".

Dansk Biografisk Leksikon skriver om Aage von Kohl: "I sit forsøg på at udforske menneskets underbevidsthed har v. K. lært meget af Fjodor Dostojevskij. Med forkærlighed beskæftiger han sig med driftslivets natside, den instinktive ondskab og grusomhed, men hævder til stadighed muligheden for de positive kræfters sejr gennem selvovervindelse og opofrelse".