De røde fjer

"De røde fjer" var et øgenavn for den enevældige kong Frederiks den Sjettes adjudanter eller rådgivere, der efter manges opfattelse styrede landet mere enevældigt end kongen selv - og stak profitten i egen lomme. I romanen, som i hovedsagen foregår i 1807-08, hvor København er blevet bombet af englænderne og det hele i det store og hele går ad Hekkenfeldt til for Danmark, går en lille huslærer rundt og er forelsket i en af sine elever, samtidig med at han viljesløst bliver kastet frem og tilbage mellem adjudanternes parti og nogle systemkritiske borgere. Og som så mange andre før og efter ham må han gå så meget igennem, før han finder sine egne ben i tilværelsen.Romanen er ikke nogen historisk roman forstået som et studie i København i 1808 - fx. er redaktør Steineck og hans blad i virkeligheden allerede afgået ved døden i 1795 og "wellingtonstøvler" bliver først opfundet i 1817 - men nok så meget en kommentar til den tid, hvor den blev skrevet - den udkom første gang i 1940 - og med allusioner til Hitlertyskland. Sjovt nok er disse allusioner gået over hovedet på den tyske besættelsesmagt, for 2. oplag af bogen udkom i 1943 på forlaget Branner, så vidt vides uden at det skaffede forlaget nogen problemer.