De rigtig gode mennesker

Von Slurk tog snadden ud af munden og betragtede den kærligt, så sagde han, ”Letpåvirkelige mennesker har erfaringsvis svært ved at skelne mellem stat og land, og det er karakteristisk, at medlemmer af Megalomaniaborg altid taler om staten og yderst sjældent om landet. Her vil en smule definition nok ikke være af vejen, for vi må ikke glemme, at staten er en organisation, et apparat, en mekanisme, der udfører en i nogle henseender nødvendig funktion og i andre henseender en uønsket funktion. Igen: uønsket af hvem? Kort sagt, af folket. Folket er imidlertid ikke en del af statsapparatet, som politikere er … og det er muligvis i denne dikotomi, vi finder en forklaring på problemet: Politikerne ønsker at gøre deres arbejde lettere, hvilket er meget forståeligt, men de mister eller har mistet forbindelsen med virkeligheden, hvilket så resulterer i fejlagtige love. Det er en kedelig konsekvens af et selvtilstrækkeligt system, hvis forhåndenværende repræsentanter kommer til at føle sig bedre end de mennesker, de formodes at repræsentere …”         
Uddrag af bogen”Et af vor tids problemer”, sagde von Slurk, ”er, at vi inde på Megalomaniaborg har så mange unge politikere med pubertetsproblemer. Dermed ikke sagt, at de er dumme, for dét kan man dog ikke beskylde dem for, men man kan beskylde dem for at mangle erfaring og viden, for slet ikke at nævne visdom og klogskab. Men der er én ting, der er gået op for dem, og det er, at de inde på Megalomaniaborg har fået fat i et redskab, der giver dem virkelig magt, og det er lovgivningen: de har opdaget, at hvis de vedtager tilstrækkelig mange love om stort set alting, så har de et fantastisk våben mod borgerne til at tryne samme borgere med: nemlig fængsel og bøder, helst bøder og der er tale om store bøder, for bøder betyder jo penge i statskassen. For de mange love kendes ikke af borgerne, der har andet at give sig til og desuden også må arbejde for føden … og under normal livsførelse vil man derfor automatisk komme til at overtræde en eller flere love … det er slet ikke til at undgå!          
 Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.