De nyeste kunstretninger og smitsomme sindslidelser

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.





Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.

Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.