Efter sin succesfulde debutroman Forbudt Kærlighed, er Bjarne Hatting igen på banen med et kontroversielt emne. For første gang er den internationale organmafia og dens metoder beskrevet i romanform.
En gribende historie om hvordan skruppelløse og pengegriske læger på umenneskelig vis udnytter brasilianske gadebørn. Fortvivlede børn, der enten er smidt ud hjemmefra, eller der er flygtet fra vold og druk i hjemmet. Børn, for hvem det er en kamp, at få mad hver dag og finde et sikkert sted at sove. Børn, der kun tør færdes i flok og hvis højeste ønske er at gå i skole og lære at læse. Børn, som flygter fra virkeligheden ved at sniffe lim. En flok af dise børn bliver kidnappet, og man følger bl.a. den kvikke brasilianske dreng Mario på hans vej til Europa – og hvordan det lykkes ham, som den eneste, at flygte fra en grusom skæbne.
En virkelig spændende bog, som man har svært ved at lægge fra sig.
Uddrag af bogen:
»Jeg skal bruge otte børn hver anden måned. Fire piger og fire drenge. De skal være sunde og raske og mellem otte og ti år. De skal afleveres til et skib her i havnen ved midnatstid. De vil hver gang af kaptajnen få en kuvert med ti tusinde dollars.«
***
Den ældre dame lagde armene over kors, mens hun så på sit ur. »Om cirka et minut kommer politiet,« sagde hun til Gaza. »Du er fuld af løgn,« råbte Gaza. »Om et minut har du åbnet kassen, ellers skyder jeg.« Damen så på Gaza. »Tror du virkelig, at vi har arbejdet så hårdt hele dagen, for at give pengene til en lømmel som dig.« Og så skød Gaza. Han ramte hende i hovedet, så blod og hjernemasse sprøjte
