Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever."de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.Pressen skriver:»Vi griner og griner, vi græder og græder. Ikke højlydt bralrende eller hulkende, men stille og intenst og nærmest samtidig. Sådan er det at læse Helle Helle.« – ****** Politiken»Helle Helles minimalisme er ikke kedelig, den er knitrende mystisk. Og dog hverdagslig. Og dog insisterende smuk. En bog … som jeg har lyst til at læse forfra med det samme igen.« – Weekendavisen»Sproglig magi.« – Villabyerne»Hver sætning er betydningsbærende, og man må give sig tid til at mærke stemningerne og læse detaljerne og deres indirekte karakteristikker og afsløringer af personerne og deres tanker.« – ***** Nordjyske Stiftstidende»Helle Helles fortælling de … rummer alle de kvaliteter, forfatteren kendes for. « – Kristeligt dagsblad»Højdepunkt for Helle Helle. Hendes mest triste og bedste bog til dato.« – Information»de er en fortælling om alt det, hun har sammen med andre. Det er en roman om livet og dets vigtige nuancer. Og så er den nok engang en bog, som beviser, at Helle Helle kan og skal skrive endnu flere fortællinger, der gør os opmærksomme på værdierne i de små ting.« – Skive Folkeblad
»Helles smukkeste roman og stærkeste roman nogensinde. « – Litteraturmagasinet StandArt
