De elendige

Les Misérables – De elendige er et hovedværk i Victor Hugos (1802-1885) forfatterskab. Det udkom i 1862 – samme år også på dansk – og er stærkt præget af Hugos sociale engagement.

Man følger i romanen tre skæbner i skikkelse af galejslaven Jean Valjean, den prostituerede Fantine og det forsømte barn Cosette, alle tre i deres samfundsskabte elendighed. Mens Jean Valjean er viet til en højere skæbne og formår at redde barnet ud af ulykken, går Fantine til grunde ligesom en anden fornedret ung kvinde, Éponine, der redder Cosettes elskede, Marius, fra døden. Samfundssyn og forsyn følges ad i romanen, og lovens ubarmhjertige repræsentant Javert må give op over for en guddommelig mening. Hugo brugte også romanen til at fremstille sin opfattelse af historien som en udvikling i en positiv retning. Oplysning og arbejde til alle skal bidrage til fremgangen, folkeslagene skal forenes i en fremtid uden krig og overflødiggøre det Waterloo, der beskrives udførligt i bogen, og de oprør, som prægede forfatterens egen tid. Alt det var ikke utopi for Hugo, men en nært forestående mulighed.

De elendige fik hurtigt en vældig udbredelse, i det 20. århundrede også på film og som musical. Romanen foreligger nu for første gang uforkortet på dansk som værk i tre bind i kassette og oversat af Hans Peter Lund.