Billedhuggerne i Danmark arbejdede i sidste fjerdedel af det 19. århundrede i skyggen af Thorvaldsen, og overbevisningen manglede. Carl Jacobsen så skulpturen som bærer af et opdragende ideal, og med sin støtte til samtidsskulpturen ønskede han at yde sit til at skabe en stor, dansk billedhuggerkunst - ud fra så forskellige idealer som Thorvaldsenklassicismen og den franske Salonskulptur. Historien kom til at forme sig anderledes.
Samlingen af dansk billedhuggerkunst efter 1860 er nu stort set overgivet glemslen. Modernismen har præget vores måde at opleve skulptur og kunst i det hele taget på, og det er blevet vanskeligt at tage denne glemte kunstnergenerations værker på ordet. Dette bind rummer 135 danske billedhuggerarbejder fra ca. 1860 til 1920, for størstedelen brygger Jacobsens egne erhvervelser.
