Dansk Pædagogik i russisk optik

Dansk pædagogik hviler på traditioner fra reformpædagogikken, hvor æstetikken, demokratiet
og den personlige frihed spiller en central rolle. Med udgangspunkt i sådanne
traditioner er udviklet pædagogiske metoder med vægt på lighed og individuel ekspression.
Samtidigt repræsenterer disse tilgange øjensynligt en række svagheder i forhold til
at fremme børns kunstneriske fordybelse og tekniske færdigheder. I artiklen undersøges
de pædagogiske potentialer og begrænsninger gennem en sammenligning med russiske
tilgange. Der tages udgangspunkt i et mangeårigt samarbejde og kulturmøde mellem
kunstnere, undervisere, institutionsledere, politikere og pædagoger i henholdsvis Sct. Petersborg
og Slagelse. Desuden inddrages en empirisk undersøgelse foretaget i Sct. Petersborg
i efteråret 2017, hvor målet var, via interview, observation og samtale, at samle
op på de mange års samarbejde mellem danske og russiske aktører og indfange de to
kulturers særlige tilgange til kunst, æstetik og demokrati.