Dannelse eller kompetencer

Denne artikel tager udgangspunkt i den iagttagelse, at kompetencebegrebet
har vundet terræn inden for nyere uddannelsespolitik. De
europæiske og nationale kvalifikationsrammer iværksat fra ca. 2004 og
frem tager udgangspunkt i hhv. ‘knowledge, skills and competencies’
eller oversat ‘viden, færdigheder og kompetencer’ som målkategorier
for enhvers uddannelsesmæssige indplacering. Man kan se denne begrebsudvikling ud fra mange synspunkter, men den kan bl.a. forstås
som et domænetab for andre målbegreber inden for pædagogikken
og uddannelsesverdenen. Dannelsesbegrebet benyttes stadig til en vis
grad i form af et almendannelsesbegreb i ungdomsuddannelserne og er
medtænkt også i de nyeste formålsparagraffer i folkeskolen og læreruddannelsen. Men hvad betyder denne diskursive kamp? Hvad implicerer
kompetencebegrebet for individets forhold til fællesskabet? Og
hvordan kan forholdet imellem individ og fællesskab nytænkes i dannelsesbegrebet? Der skal her argumenteres for, at dannelsesbegrebet
indebærer individets medrefleksion af præmisserne for de fællesskaber,
det indgår i – hvilket ikke er tilfældet for kompetencebegrebet. Artiklen
skal opfattes som en plaidoyer for et sådant dannelsesbegreb i lyset af
en skitse af den nyere uddannelsesudvikling.