”Jeg husker noget, fra da jeg var 6 år i 1947. En mand der hed noget med Wergeland. ’En flink mand’, sagde min mor, ’og nu skal I to på tur’. Og så tog manden mig i hånden, og vi gik.Sådan startede det.Jeg troede at Wergeland var en slags onkel. Han og jeg kørte så med tog op til Fredensborg, hvor jeg blev afleveret til en dame i et stort hus. Da de to voksne havde drukket kaffe mens jeg ventede i stuen ved siden af, kom damen ud og sagde, at nu skulle jeg bo her. Så tog hun mig med en tur rundt i huset. Nu var jeg godt nok lidt beklemt husker jeg, og jeg spurgte hvor den flinke mand var henne. Og om han ikke kom igen?’Jamen han skulle hjem,’ blev der svaret. Wergeland som jeg troede, var en slags onkel, så jeg aldrig igen.”Alle har dage i deres liv, som de aldrig glemmer. For mange anbragte børn er det enten den dag, de bliver anbragt på børnehjem, eller den dag, de bliver sluppet ud igen. Andre husker den første hele dag, de tilbragte på børnehjemmet, og endnu nogle har deres helt egen begivenhed, de husker særligt godt – ofte enten den bedste eller den værste. Oskar Plougmand giver ordet til de tidligere anbragte og giver et glimt ind i en ellers lukket verden og i børnenes følelser.Bogen udkom første gang i 2022.Oskar Plougmand er en dansk lærer, psykolog, tidligere inspektør i Børneforsorgen og senere forstander på skolehjem og pædagogisk konsulent. Han var i flere år statens tilsynsførende på landets skole- og lærlingehjem, hvor han oplevede livet for de anbragte børn på helt tæt hold. Han har skrevet en lang række bøger om anbragte børns vilkår, om de ansatte, der forsøgte at forbedre livet for børnene, og om de ledere, der misbrugte deres magt.
