Dagbog 1959-1969

Witold Gombrowicz’ dagbog blev påbegyndt, mens han var i eksil i Argentina. I perioden 1939-1963 befandt Gombrowicz sig i Buenos Aires efter at være strandet på en rejse fra sit hjemland Polen ved anden verdenskrigs udbrud. Bag sig havde han et eksperimenterende forfatterskab, der havde gjort ham kendt i Polen og i kulturelle kredse i det øvrige Europa. Intet er for stort eller småt til at finde plads på disse sider, der både kan læses som en selvanalyse og en kulturkritik af alle samtidige æstetiske og ideologiske værdier. 
'Dagbog 1959 – 1969' skildrer Gombrowicz’ sidste år i Argentina, inden han vender tilbage til det Europa han på afstand har skrevet om i flere årtier. I Berlin møder han blandt andet Ingeborg Bachmann på et skriveophold og senere slår han sig ned i Paris, for at ende i Sydfrankrig, hvor han finder sammen med den 30 år yngre Rita, med hvem han endelig slår sig til ro i sine sidste år. 
Witold Gombrowicz (1904-1969) skrev både romaner, skuespil og noveller. Dagbogen, der også tæller perioden 1953 - 1958, anses for hans hovedværk.