Da krigen var tæt på

Da jeg var barn, fortalte mine bedstemødre om deres egen barndom og om, hvad de havde fået fortalt af deres forældre og bedsteforældre. Fortællingerne var min families fælles erindring, helt tilbage til slutningen af 1700-tallet. Især ville mine bedstemødre knytte tråde mellem det fortidige og det nutidige, mellem slægtledenes døde og levende. De havde en stærk tro på, at det forbigangne bidrager til at bestemme det nuværende og det kommende. Den tro deler jeg.

Derfor fortæller jeg her lidt om min slægts erindring samt om, hvad jeg kan huske om mine barndomsår under krigen. Tiden dengang var på samme tid dagligdags og dramatisk og den rummer for mig nogle fortællinger, som presser sig på. Samtidig har samfundet i min egen tid og i de nærmeste generationer forud været udsat for de største forandringer, som nogensinde er sket i den menneskelige tilværelse.
Det handler bogen om.