Da jeg glemte hvem jeg var

Da jeg glemte hvem jeg var
Jeg mistede mig selv.
Ikke på én dag, men lidt efter lidt.
Tankerne tog over.
Søvnen forsvandt.
Og til sidst sad jeg et sted, hvor andre skulle fortælle mig, hvem jeg var.
De kaldte det en diagnose.
Jeg kaldte det noget, jeg var nødt til at forstå.
Det her er ikke en historie om at blive “rask”.
Det er en historie om at finde hjem.
Gennem psykiatrien.
Gennem brud, kærlighed og faderskab.
Gennem mødet med mennesker og et system, der ikke altid ser mennesket.
Det er en fortælling om at gå i stykker
og opdage, at der stadig er noget i en, der ikke giver op.
Om at være menneske, når livet vælter.
Og om langsomt at rejse sig igen,
ikke som den, man var,
men som den, man er blevet.

For måske handler det ikke om at finde sig selv igen.
Måske handler det om at turde være den, der ikke passede ind