I denne monografi præsenteres Apolonia Sokols visionære tilgang til portrætkunsten. Gennem sine figurative malerier forener hun portrætter og autofiktion i scener, der både henter inspiration fra kunsthistorien og adresserer aktuelle problemstillinger om feminisme og queer identitet. Sokols værker belyser kønsrepræsentation og kropspolitik, hvor hun skildrer venner, elskere og partnere som ikoner for radikal subjektivitet, bundet sammen af alternative slægtskaber, der giver næring og støtte.
Karakteriseret ved sin distinkte, ekspressive stil og intense farver– frembragt med naturlige pigmenter – præsenterer Sokols malerier ofte motivet i 1:1 skala, hvilket skaber en konfrontation mellem figurernes øjne og beskuerens blik. Dette indbyder til refleksion over identitet og historie og skaber en oplevelse af styrke gennem sårbarhed. I åbne, usædvanlige rum reagerer figurerne dynamisk på deres omgivelser, hvilket forstærker det visuelle drama. Sokol engagerer sig også med kunsthistoriske ikoner og tematikker som fødsel, abort og queer-kroppe. Med en dyb forståelse for historie og nutid søger Sokol at afsløre blindpunkter i den vestlige maletradition.
Apolonia Sokol, dimitteret fra École Nationale Supérieure des Beaux-Arts de Paris i 2015, har etableret sig som en betydningsfuld stemme i samtidskunsten med udstillinger på anerkendte institutioner verden over. Med en passion for undervisning bidrager hun også til udviklingen af kommende kunstnere ved Fine Arts Academy of Caen.
Denne monografi inviterer læseren ind i Sokols univers og giver indsigt i, hvordan hendes kunst udfordrer, inspirerer og forvandler vores forståelse af identitet og repræsentation.
