Hæfte nummer 4, 5 og 6 i serien behandler på forskellige vis præmisser for de politiske virkeligheder, som både mennesket og kunsten i dag eksisterer i. Det er tekster, der er optagede af at afdække dybereliggende funktionsmåder i den digitale teknologi, som infrastrukturelt understøtter den verdensorden, som vi og dagens kunstinstitutioner er indskrevet i. Og det er tekster, der søger at motivere rammerne og algoritmerne for sande og engagerede fællesskaber
. I sit mediekunstneriske bidrag, Crisis Computing, graver Linda Hilfling Ritasdatter med både humor og kritisk brod et spadestik dybere i de digitale infrastrukturer, som understøtter vores teknologiserede virkelighed. Gennem Ritasdatters optrævling af et forkætret programmeringssprog, får vi syn for det daglige digitale oprydningsarbejde, som finder sted i såkaldte udviklingslande. Her muliggøres den glatte oplevelse, vi i den såkaldt ’udviklede verden’, forbinder med digitale platforme. Således afsløres digitaliseringen som et nyt coverup af en velkendt kolonialistisk verdensorden. Her er teknologiens brugerflader designede til at skjule udbytning og monotont arbejde fra vores ´vestlige´ hverdag, så vi bedre kan trives i vores frie og kreative arbejdsfællesskaber.
Kunsten som Forum på tryk fokuserer på fællesskabet i en tid, hvor opbrud, isolation og krig er med til at nedbryde velkendte alliancer, og hvor digitalisering for alvor – og på godt og ondt – er med til at omforme vores muligheder for at mødes på ny. Serien udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver taske, til enhver tur ud i forårssolen og til enhver, der ønsker at få et dybere indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.
