Crazy Coy

Infanteristerne i Charlie-kompagniet var forreste enhed dybt inde Afghanistans golde sletter i den fugtige Green Zone i Helmand-provinsen. De var drengene fra C-COY, kaldet “Crazy Coy”, kendt for en anderledes og offensiv tilgang til deres opgaveløsning. I det sprængfarlige og Taleban-inficerede ansvarsområde viste de en angrebsvillighed, som selv oprørshæren måtte anerkende.
Major Eskil Berger var den kompromisløse chef for de 159 unge soldater fra Livgarden under deres mission i 2010-2011. Hans ordre lød på at holde “Patrol Base Line”. Herefter var det op til Crazy Coy at finde en brugbar og sikker løsning i daglige kampe mod nogle af verdens bedste guerillakrigere. Under ekstremt pres, med tab af våbenbrødre og under konstant frygt for at skade civile skabte de et broderskab, som holdt længe efter Helmand. Andre håndgribelige og farlige modstandere fandt Crazy Coy i form af Forsvarets politiske minefelt, Forsvarets Auditørkorps og pressens evige higen efter den ”gode” historie. En kamp, der endte med major Berger som anklaget i en krigsretssag, der i pressen blev kaldt ”Dummebødesagen”.