Computermaskineri og intelligens

Alan Turings første
skridt i at lægge grundstenen til den AI, vi kender i dag, var at stille
spørgsmålet: ”Kan maskiner tænke?” Hans andet skridt var at afvise dette
spørgsmål som ”så meningsløst, at det ikke er værd at diskutere.” Hvorfor?
Hvorfor indledte Turing sin banebrydende artikel fra 1950 Computermaskineri
og intelligens med at stille et spørgsmål, han ikke havde til hensigt at
besvare?

 

Det er i Computermaskineri
og intelligens fra 1950, at Turing præsenterer imitationsspillet, og hvad
vi i dag kender som Turingtesten. I stedet for at besvare Turings indledende
spørgsmål, opstiller testen kriterierne for, hvad der skal til, for at vi
mennesker tror, at maskiner kan tænke. En test, der har vist sig at
være nemmere for AI at bestå end for os mennesker at modstå!

 

Med imitationsspillet
erstatter Turing ikke blot det filosofiske spørgsmål om, hvad det vil sige at
tænke, med et matematisk-teknisk bud på, hvordan en digital computer kan
imitere tænkning. Turing ændrer hele spillepladen for filosofiske spørgsmål om
sandhed, sprog og bevidsthed-krop-problemet.

 

Pia
Lauritzen har skrevet introduktion til Turings tekst og de antagelser om
mennesker og maskiner, der lagde fundamentet for det, vi i dag kender som
kunstig intelligens. Lauritzen har en ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet
og er ekspert i, hvordan de spørgsmål, vi stiller og ikke stiller, former vores
tænkning, teknologi og lederskab.

 

Computermaskineri
og intelligens er en
del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster
med en væsentlig virkningshistorie.