Begrebet civilisation har altid været debatteret. Kernen i disse debatter ligger i det store spørgsmål om, hvordan folk – fra forhistorisk tid til vor tid – har afbildet sig selv og andre, både mennesker og guder. Den anerkendte historiker Mary Beard
undersøger i denne bog, hvordan kunst har formet og selv er blevet formet af de mennesker, der har skabt den. Hvordan har vi set på kunst? Og hvorfor har kunstneriske billeder indimellem været så kontroversielle?
I bogens første del undersøger hun, hvordan menneskekroppen er blevet portrætteret i den tidligste kunst – fra de kolossale olmekiske stenhoveder i Mellemamerika over statuer og keramik i oldtidens Grækenland til terrakottahæren i Kina. Og hun forklarer, hvordan en bestemt repræsentation af menneskekroppen, der går tilbage til den antikke verden, stadig påvirker (og undertiden forvrænger) den måde, vi i Vesten ser på vores egen kultur og på andres. Beard er ikke kun interesseret i de kunstnere, der har frembragt billeder, men også i dem, der har brugt dem, har set på dem og fortolket dem. Med andre ord: Hvordan ser vi ud?
I anden del ser hun på forholdet mellem kunst og religion. I århundreder har religion inspireret kunstnere: fra det hinduistiske tempel Angkor Vat over de kristne mosaikker i Ravenna til den udsøgte kalligrafiske udsmykning af islamisk moskeer. Men at gøre det guddommelige synligt i den menneskelige verden har aldrig været nogen enkel sag. Alle religioner har kæmpet med afgudsdyrkelse og ikonoklasme, har ødelagt kunst såvel som skabt den – og Mary Beard spørger derfor, hvordan man egentlig ser med troens øje.
