Civil ulydighed

"Jeg går varmt ind for det motto, at den bedste regering er den, som
regerer mindst..."

Således indleder den amerikansk filosof, pacifist og individualist Henry David Thoreau sit nok mest berømte essay CIVIL ULYDIGHED fra 1849. Han blev inspireret til sit essay, da han i 1846 tilbragte en nat i fængsel for at have nægtet at betale sin militærskat. Amerika var på det tidspunkt i krig med Mexico, en krig, som Thoreau af princip var imod, da han udelukkende anså den for at være en ekspansionskrig. Resultatet af krigen blev, at Amerika kunne tilføje Californien til sine besiddelser – en stat, som den daværende præsident Polk flere gange forgæves havde forsøgt at købe.

Thoreau accepterede ikke det almindelige krav i et demokrati om, at borgerne bør overholde og anerkende alle dets love, også selvom de måtte finde dem uretfærdige. Han nærede en grundlæggende mistillid til staten og nægtede at anerkende den som den øverste myndighed. "Min eneste forpligtelse er til enhver tid at gøre, hvad jeg finder ret og rigtigt." Thoreau mente, at man kun er forpligtet på at gøre det, man i følge sin egen dybeste overbevisning mener, er det rigtige. Samvittigheden bød ham trods.

Siden har ideen om civil ulydighed dannet skole og inspireret mange senere generationer til politisk aktivisme, bl.a. Gandhi og Martin Luther King.