I 1523 drev rigsrådet Christian 2. I landflygtighed. Han, dronningen og tre børn var nu henvist til økonomisk og politisk hjælp fra dronningens bror, den tyst-romerske kejser karl 5., verdens mægtigste hersker. Han var brændende katolsk, men kongeparret var blevet luthersk efter personligt at have mødt Luther. I Christian 2. mellem paven og Luther skildres, hvordan kongens nye tro gang på gang hindrede hans politiske planer om Danmarks generobring. Kejserfamilien foragtede hans 'kætteri' og ville i øvrigt ikke risikere en krig, af hensyn til den nederlandske handel. Bogen bygger især på kongens bevarede brevsamling og egenhændige notater i Rigsarkivet, København, og i andre europæiske arkiver.