Cellen

Masoud er med i en hemmelig celle, som skal sprænge en bombe på et befærdet sted i København. Det er en beskidt bombe, der spreder grim, radioaktiv stråling ud over kvinder, børn, folk på vej på weekend.
Masoud har sværere ved at forklare, hvorfor bomben skal sprænges, end de andre i cellen: Abu, Kassem og den høje, lyse konvertit Rune, som insisterer på, at de kalder ham Muhammed.
Rune er iskold. Han har kunstgødning hjemme hos sin mor og far i Hvidovre, og hans luder af en søster, som har været kæreste med Masoud, skal bare nakkes, hvis der er mere med hende.
Vicepolitikommissæren, Thomas, sidder ude hos PET, desillusioneret i sin fraskilte, midaldrende nedtur, og slås med en chef, der forgylder den yngre kollega, Hans, og giver ham alle Thomas' arbejdsområder - inklusive overvågningen af cellen.
Men som tiden nærmer sig, hvor bomben skal detoneres, går det rigtig op for Masoud, hvad det er, han og Rune og de andre har gang i, og at de blot er nyttige idioter i en beskidt sags tjeneste.
Rune satser alt på at likvidere Masoud og sin søster og efterfølgende sprænge bomben. PET-lededelsen tror, de har styr på det hele, men har de det?