Cassandra er en samling af fem korte
bøger, fem skildringer af verdens dans mellem udvikling og undergang. Hver bogs
fortælling er sin egen brik i en kaotisk profeti, hvor selv fortællerens stemme
er i afmagt. Lovsange kalder på Gud, et ukendeligt mørkt væsen, der dog har sit
greb i alle livets voksende dele. Stemmen samler sig uformående mod en hadefuld
overstadighed, hvor næring betyder gift og skabelse betyder destruktion.
See Følge. Jeg kunde mumle saa mange varme
Bjæff om det rige Skin, det gyldne Grums fran Solnedgangen, der kæles nedad i
den graa Mark kaldet asfalt, mellem de polerte Mure.
Kund mumle saa mange Hvalpes vrede Bjæff imod
Hals Trug Baandet over deres Skuldre. Gyldenvarmt.
Kunde mumle Skin Rige over det faldende
Gyldne Sol ventende over Zootarnet, stillesagte førend Mørket kværker. Et Skin
saaet Lyes af oss orange skumklart , Søjler aff Varme fra vores Bjæf, saa Rige
stablet af sovende Hvalpes Bunke.
Kapitlerne omfatter en del forskellige genrer, og Cassandra har både spor af
poesi, korttekst, prædiken, essayistik og profetiske syner. Hver tekst er
opløst i et anakronistisk særsprog. Man rives ind og ud af et
faux-kierkegaardsk dansk, panskandinavisk, oldgræsk og klange, der kun tilhører
afgrundens støj.
Særsprogets stemme påkalder sin egen støj og selvmodsigelse.
Bag den vævede tekst findes en psykologi, splittet ad mellem ungdomsminder,
argumenter og rablerier. Denne "Cassandra" når næsten at fremkomme,
men er forudbestemt til kollaps som alt andet i fortællingen, når stemmen
flænses, brændes eller knuses.
Selve Cassandras bøger er fragmenter af denne stemme. Nogle
handler om minderne før profetierne, andre fremmaner dystert had, andre
fortæller om den uundgåelige undergang, nogle beskriver et magisk kollaps,
der allerede er sket. Det er en bog af kontraster i kor, der kan læses forfra,
bagfra, tilfældigt eller som opslagsværk.
Et særegent og dybt nødvendigt arbejde.
