Børnehjemsfortællinger og gamle postkort

Det hele begyndte den dag, da Flemming ved aftenmåltidet spurgte, om vi også fik sådan et flot TV-apparat, som en af hans kammerater i Stouby havde fået.Forstander Thøfner svarede ikke med det samme, men bagefter, da vi sad omkring det store egetræsbord i dagligstuen, foreslog han en masse spændende ting, som vi kunne beskæftige os med i vinterhalvåret.
 Det varede flere år, før vi fik sådan et TV-apparat, som Flemmings kammerat i Stouby havde fået.I stedet foreslog Thøfner så mange ting, så der næsten hver vinteraften fremover skete et eller andet spændende efter aftenmåltidet - og det bedste af det hele var, at kammeraterne fra Stouby også måtte være med til nogle af de mange aktiviteter.
 Det var efter den aften, for omkring 60 år siden, at jeg begyndte at samle på frimærker og gamle postkort, og interessen har holdt ved, så jeg i dag har en omfattende og værdifuld samling. Frimærker og postkort kan fortælle mange spændende historier, og gennem årene har jeg, da jeg var lærer og forstander i efterskoleverdenen, fortalt mange af dem i mine historie- og fortælletimer.
 Denne gang vil jeg fortælle om minder og om gamle postkort fra mine 10 år på børnehjemmet Kildebjerget, ved Stouby, mellem Vejle og Juelsminde - om minder og om gamle postkort fra min hjemegn.