BlueSky Santino

I BlueSky Santino skriver Sara Ejersbo poetisk og enkelt om en pige, der træder ind i en verden, hun ikke har forudsætninger for at navigere i, og om konsekvenserne, når voksne ikke tager ansvar. 
Fortælleren kommer fra et hjem med få ressourcer. Da hun får tilbudt et job som barnepige for drengen Anton, åbner der sig nye muligheder: Pengene er gode, arbejdet virker hyggeligt, og som en ekstra bonus får hun lov til at ride på ponyen BlueSky Santino – den pony, alle hestepigerne drømmer om. Men det er svært at passe sit arbejde som barnepige, når familiens hund ikke vil holde sig væk. Grænser bliver overskredet, og stemningen i det store hus er svær at afkode. Hvem skal pigen tale med? Og hvad skal hun egentlig sige, når hun selv er i tvivl om, hvad det er, der foregår? 
Pludselig fløj døren op, 
og en stor, sort hund kom farende ind på værelset.
Den var helt vild, tungen ude af munden,
gispede efter vejret,
snusede til alt,
men bare lige et hurtigt snus,
så var den videre.
Dens hale væltede alle tekopperne,
og Anton begyndte at græde.
Skulle jeg have kaldt på Kathrine?
Hele pointen med, 
at jeg er her,
er ligesom, 
at så bliver hun ikke forstyrret. 
Kunne jeg ikke selv styre en hund?
Man er vel ikke hestepige for ingenting.
BlueSky Santino er en roman om overgreb og gråzoner. Om børn, der presses til at tage ansvar i situationer, hvor voksne burde gøre det. Romanen tematiserer social ulighed, magt og selvværd og viser, hvordan loyalitet og manglende erfaring kan gøre det svært for et barn at gennemskue og sætte ord på, når noget er forkert.
Romanen er skrevet i et let og poetisk sprog (lix 19), som gør den tilgængelig trods de komplekse temaer. Der er udviklet et litteraturforløb, som giver en klar ramme for arbejdet i danskundervisningen og lægger op til analyse og samtale om bl.a. symbolik, fortællerposition, følelser, grænser og sociale forskelle.