Blodlag

Foråret er kommet til Øland. Ved kanten af det forladte stenbrud i byen Stenvik er der i løbet af vinteren blevet bygget to store luksusvillaer. I skyggen af dem står stenhuggernes gamle, vindblæste barakker. Omkring påske, da sneen er smeltet, flytter nye indbyggere til stenkysten. En af dem er Per Mörner. Han har arvet en gammel stenhuggerhytte og håber på at få lov til at være i fred for sin hjerteløse far. En anden er Vendela Larsson, hun er opvokset på øen og er nu som voksen vendt tilbage med et eneste ønske: at få lov til at møde elverne ude i det flade kalkstenslandskab, Alvaret. Hun vil bede om deres hjælp igen. Ved det gamle stenbrud i Stenvik bor også den gamle skipper Gerlof Davidsson. Han er vendt tilbage til barndomsbyen for at nyde forårssolen – måske for sidste gang.

Det eneste Gerlof ved om sine nye naboer er, at de har bygget deres huse mellem troldene, som siges at bo nede i stenbruddet og elverne, som danser på Alvaret. Grænsen mellem de to verdener går ved den røde aflejring i kalkstensklippen, som kaldes blodlag, og den grænse har altid betydet ulykke.