Bjørnen

I Ertebøllekulturen styrede naturens kræfter hverdagen – jagt, fiskeri og ændringer i klima og landskab betød, at mennesker flyttede og tilpassede sig. Folk var dog mere bofaste end i tidligere perioder af den ældre stenalder (jægerstenalderen), og det er på det her tidspunkt, man ser de første tegn på, at mennesker begyndte at dyrke jorden. Børn havde ansvar og bidrog tidligt til fællesskabet, og der herskede en spirituel verdensopfattelse, hvor dyr og forfædre havde en central rolle som hjælpere.

I vores fortælling sejler barnet Ro ud for at bede ånderne om hjælp. Stammen skal finde en ny boplads. Men da en bjørn kommer tæt på teltet om natten, må Ro stole på sit mod og det, som shamanen har fortalt.