Bier dør sovende

Bier dør sovende er Morten Søndergaards lyriske gennembrudsværk fra 1998 og en nyklassiker i dansk poesi. Samlingen består af et indledningsdigt og fem længere suiter af digte. Ord fra fysikkens, matematikkens, biologiens og astronomiens verden blander sig med hverdags sprog og mytologiske figurer. Det er en eksistentiel digtning der undersøger de store begreber som erindring, død og tid og lader dem folde sig ud dialog mellem poesi og videnskaben. 

du siger
bier dør sovende,
nej de styrter
til jorden
ramt af 
en hjerneblødning,
der er formodentlig honning
inde i væggen
og de kommer tilbage
år efter år