Bekendelse

Da Viggo Stuckenbergs ungdomsven Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen, opfordrede han Stuckenberg til at angre sine ungdomssynder - sin gudløshed og sine revolutionære tanker. Men det ville Stuckenberg ikke. I stedet skrev han denne trodsige bekendelse, hvor han skriver, at han kun kan anerkende en Gud, der ikke ønsker, man kryber for ham, og at selv hans vildfarelser er en del af ham, som han ikke kan rive ud af sit hjerte:

Thi tog jeg fejl i meget,
der randt dog fra mit Hjærte
en Draabe Blod i fejlest Id,
. . . Ak, Hjærteblod! ak, Ungdomstid!
da lykkelig vi leged!


Fik vi saa grumme Hænder,
at frejdigt vi kan skære
det halve af vort Hjærte ud,
fordi det bar en anden Gud
end den, vi nu bekender?