Efter forskellige tilløb op gennem det 20. århundrede springer en række begrebshistoriske projekter i 1960´erne og 1970´erne frem på den intellektuelle scene. Alle ser sig i forlængelse af en stærk tradition for at historisere emner og genstande - det være sig politik, kunst eller filosofi. Ud fra sproget som et sine qua non for menneskets omgang med verden er det særligt begrebet og begrebsliggørelse af omverdenen der interesserer.
Med tiden har begrebshistorien og dennes krav om at bestemme alle sproglige udsagn ud fra deres egen tid lige så stille fået karakter af et paradigme for alle de humanistiske og sociale videnskaber. Undervejs i denne proces er begrebshistorie nærmest blevet lig med den form for historisk arbejde, der ønsker at forholde sig til den intellektuelle histories materielle karakter uden samtidigt at komme under mistanke for filosofisk naivitet.
Gennem bidrag fra lokale og internationale ´begrebshistorikere´ ønsker Slagmark at tage pulsen på begrebshistoriske studier: Hvor stammer begrebshistorien fra, og hvor bevæger den sig hen i de kommende år? Reinhart Koselleck giver sit eget eksempel på et begrebshistorisk orienteret studie af det tyske begreb ´dannelse´ (Bildung), Hans Ulrich Gumbrecht giver en historisk-kritisk oversigt over den begrebshistoriske bevægelse, Jan Ifversen og Jeppe Nevers tegner tilsammen konturerne af begrebshistoriens fremtid, Niklas Olsen peger på begrebshistorien som modgift til historiefilosofi og Frank Beck Lassen sammenholder begrebshistorien med en metaforbaseret tilgang.
Desuden er der i vort intermezzo mulighed for et møde med Francis Fukuyama, der genoptager og fornyer sin berømte tese om ´historiens afslutning´. På baggrund af denne gennemgår Sune de Souza Schmidt-Madsen udviklingen som Fukuyama har gennemgået de senere år under indflydelse af religionens stigende betydning for politik. Traditionen tro bringer vi også anmeldelser af aktuel litteratur i Slagmark.
