Begejstring, tvivl, skuffelse

Mathias Wilhelm Samuel Storch (1837-1918) var dansk løjtnant, som i 1864 blev taget til fange af preusserne. Storch var præstesøn fra Fyn og stærkt nationalliberal. Han fuldendte i 1862 sine ingeniørstudier samtidig med, at lod sig uddanne som reserveofficer. Følgelig blev han indkaldt til tjeneste, da det trak op til krig mod Preussen.
Hans privatkorrespondance fortæller krigens uforanderlige historie om dagliglivet i felten. Men brevene skildrer også indgående Storchs fire måneder som krigsfange, og bogen giver således et hidtil ukendt indblik i, hvordan livet i fangenskab formede sig for de 8.000 danskere, som dengang måtte overgive sig til fjenden.
Brevene tegner naturligvis også et portræt af brevskriveren og de tanker, han gjorde sig. Undervejs i forløbet fornemmer man de skiftende følelser, Storch havde under krigen, idet han gik fra at være glødende patriot til at erkende krigens meningsløshed. En resignation en hel nation oplevede. Han bevarede trods nederlaget håbet om, at en retfærdighedens dag måtte komme, og man kunne have forundt ham at opleve Genforeningen i 1920