Beatrice og Vergil

Henry er forfatter og modtager et brev fra en læser, der har brug for hans hjælp. Henrys nysgerrighed er vakt, særligt da manden viser sig at være konservator og indehaver af en butik fyldt med udstoppede dyr.

Konservatoren skriver på et skuespil om et æsel og en brøleabe, der hedder Beatrice og Vergil, og begge står udstoppede i butikkens baglokale.

Den gamle mand er åbenlyst både reserveret og beregnende, men der er noget rørende ved Beatrice og Vergil, der får Henry til at indvilge i at hjælpe med skuespillet.

Mens Henry prøver at finde ud af, hvad det er for en historie, konservatoren gerne vil fortælle, glider han selv længere og længere ind i den gamle mands verden af opskårne dyr og ophørt liv.

BEATRICE OG VERGIL er en historie, der tør stille de store spørgsmål om forholdet mellem liv og kunst, sandhed og bedrag og ikke mindst ansvar og skyld. Ganske som Yann Martel gjorde det i PI’S LIV, iklæder han spørgsmålene al fortællingens og fantasiens kraft og tager læseren med på en rejse, man sent glemmer.