Barn eller fjende?

Historien om Danmarks og danskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse år ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark på fire måneder i 1945. Med fokus på de uledsagede tyske flygtningebørn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion må betegnes som den største danske humanitære katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men danskerne var på det tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke så dem som mennesker i nød, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optræden' at hjælpe dem. I 1945 døde i Danmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år.Denne afhandling beskæftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede børn blandt flygtningene. Behandlingen af disse børn var hård og uden indføling fra den øverste politiske ledelse. Børnene blev totalt isoleret med pigtråd og bevæbnede vagter, og dermed hindredes den empati for børnene, som måske var opstået, hvis 'almindelige' danskere efter 1945 havde fået lejlighed til at se deres usle forhold.