En søndag i juni 2011 besøger den franske filosof og kunsthistoriker Georges Didi-Huberman den tidligere udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor hans egne bedsteforældre blev dræbt. Han tager en række fotografier med et engangskamera og river tre strimler bark af birketræerne i udkanten af lejren. Hjemme i Paris sætter han sig for at meditere over birkebarken og billederne.Barker en essayistisk foto-fortælling, en række intime og originale refleksioner over Holocaust, vidnesbyrd, sorg og erindring. I 19 tekster og 19 fotografier kredser Didi-Huberman om umuligheden af at repræsentere eller forestille sig lejrenes lidelse —men også om nødvendigheden af at blive ved at betragte de materielle levn og rester, blive ved at se på det, der ikke kan ses.
