»I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt.«
- Otto Gelsted
»Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr. … Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet.«
- William Heinesen
Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) døde i en ung alder af den tuberkolose, der havde ramt ham allerede som 22-årig. Barbara blev skrevet i hans sidste år på sanatoriet og udtrykker hans forelskelse i livet trods sygdommen. Som han selv udtrykker det: »Det er jo netop den vældige spænding mellem sorrig og glæde, der gør livet stort. Og døden er jo baggrunden for livets geniale relief … Livet er stort og dæmonisk, værd at elske og lyde.« Barbara blev udgivet posthumt af hans nære ven William Heinesen og er blevet en af de mest populære romaner i dansk litteratur.
