Banting, Best og insulinet

Da det i løbet af sommeren 1921 lykkedes for den canadiske læge F.G. Banting og hans landsmand og assistent, den medicinstuderende C.H. Best at isolere et stof (insulin) fra en bugspytkirtelekstrakt, bragte det fornyet håb til millioner af sukkersyge mennesker verden over.

Bogen beskriver detaljeret de to mænds liv herunder det slidsomme arbejde i laboratoriet, men også de mange intriger, som især Banting hvirvles ind i, da han tildeles Nobelprisen i fysiologi eller medicin for året 1923, og til sin store harme erfarer, at han må dele den med sin forhadte chef Macleod og ikke med Best.

I en alder af kun 49 år omkommer Banting ved en flyulykke over Newfoundland, men Best fører deres arbejde videre mod målet, som er renere og renere insulin, og også dette arbejde helt op til vore dage beskrives i bogen

Preben Hartmann-Petersen er kemiker, tilknyttet Laborantskolen i København. Han er forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige bøger.