Medierne er fulde af kritik af banker. De er aggressive. De er grådige. De er korrupte.
De opfører sig som "gebyrgribbe" og "hajer". Kritikken er berettiget, men oser af desperation og hjælpeløshed. Bøger om bankers kleptomani ændrer ikke juridiske myter. - Myter om at banker er "rådgivere" og at alle deres "råd" er rigtige. Mediernes berettigede harme løser ikke strukturelle problemer: Blandt disse, at bankkunder er retsløse. En kunde, der er økonomisk og socialt afhængig af en bank, kan ikke trække penge på sin kassekredit for at sagsøge banken for aftale- og lovbrud. Der findes ingen "federe" forretning end retsløshed. Og 100.000-vis af bankkunder er totalt retsløse. Dét skæpper i kassen, holder kursen på bankaktier oppe, og tiltrækker investeringskapital. Oven i dette kommer en absurd markedsform. Bankerne har adgang til bankkundernes pengebeholdning og pengestrøm.
Det vil sige til deres juridiske (og påtaleberettigede) modparts reserver og økonomiske blodcirkulation. Det giver bankerne en ekstrem stor forhandlingsmagt med et deraf følgende krav om HELkundeforhold. Det medfører igen, at prisen for bankernes produktpakker bliver totalt
uigennemsigtige. Kampen mod bankernes dårli