Avle og flokken

Jørgen Dissing Nørgaards bog Avle og flokken
præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer.
Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, man
går i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til
naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, en
behåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen
Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt
stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbage
til krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte noget
andet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer
er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstrakte
billeder, der får tid og rum til at kollapse.