Avadhuta Gita

Nogle lærer non-dualitet, andre lærer dualitet. De forstår ikke, at den ultimative sandhed transcenderer begge dele. Avadhutaen kender hverken til trylleformularer eller verselære. Han er ubevæget og uhildet, absorberet i Det Højeste. Der findes hverken intethed eller det modsatte. Der findes ingen sandheder eller løgne. Kun din egen intuition fortolker de hellige skrifter.  

Sådan lyder et par af de vers, der udgør Avadhuta Gita eller Avadhutas sang. Avadhuta indikerer en asket, traditionelt tilknyttet Nath-sekten og Aghori-sekten. Teksten i sin oprindelige form på sanskrit er formentlig opstået i Maharashtra i det centrale Indien. Man regner med,at den er fra omkring år 1000, men sagn fortæller, at selveste Shiva sang den for længe, længe siden. Den er aldrig blevet sunget på dansk før. Sangen indeholder en masse dobbeltnegationer for at angive, at man hverken kan sige det ene eller det andet om virkeligheden, da man i så tilfælde begrænser den og afgrænser den i henhold til den menneskelige måde at opfatte verden på. I værket er bevidstheden alt og ingenting på samme tid og har uendelige muligheder i sig, og derfor kan denne kosmiske bevidsthed være både formet og formløs på samme tid, lidt ligesom en foton der både er partikel og bølge på samme tid. Men samtidig er bevidstheden den eneste konstant. Avadhuta Gita vil fortælle om en tilstand, som transcenderer alle beskrivelser. Den er uendelig, siges det igen og igen. Men er vores hjerner overhovedet i stand til at forstå noget, der er uendeligt?  

Hverken tvivl eller uvidenhed kan få mig til at skælve det mindste og opstår ikke ved mig, men i mit sind. Lad sindet ændre sig ubønhørligt – det er blot luftbobler, der stiger op til overfladen af brønden.  

Ifølge Avadhuta Gita kan vi smelte sammen med det uendelige univers, fordi vi i vores indre bærer en kim, en essens af Verdensaltet, som er vores sande selv. Resten er påvirkninger udefra, som internaliseres og bliver ubevidste mønstre, der skygger for vores selvrealisering. Sangen bør synges i en tilstand af målløs tilbedelse af Selvet som verdensaltet – den er et forbløffende smukt og radikalt bud på livets store spørgsmål. Ligesom fysikerne ikke kan finde Gudspartiklen, men hele tiden må skabe større acceleration for at skabe mindre bestanddele af verden, er vi og resten af universet måske i sidste ende ren energi, som ikke kan måles, forstås eller beskrives. Dattatreya, som teksten tilskrives, siges at have grundlagt den indflydelsesrige Nath-orden, og nærværende tekst er denne ordens vigtigste. Han siges også at være et grundlæggende medlem af Aghori-sekten, hvis medlemmer udefra ofte kan virke lettere vanvittige, nøgne og smurt i aske som de er, siddende på en kremationsgrund, idét de skyer traditionerne og revser andre for deres blinde tro på dogmer.  

Avadhuta Gita er oversat af Martin Kargaard Thomsen. Tidligere er udkommet af samme oversætter.