Augustins filosofiske dialoger Mod akademikerne Et lykkeligt liv Verdensordenen

De filosofiske dialoger udgør en lille, men betydningsfuld og velafgrænset gruppe af skrifter i kirkefaderen Augustins store
forfatterskab. De stammer alle fra de første år efter hans dramatiske »omvendelse« i sommeren 386, der skildres i hans senere skrevne Bekendelser, men har sit tidligste nedslag her. Som kristen forfatter havde Augustin tydeligt sit ståsted i den nyplatoniske filosofskole, som dyrkede dialogformen.

Alle hans otte dialoger hænger indbyrdes snævert sammen emnemæssigt, og de tre første er ydermere oprindeligt holdt i samme tidsrum i efteråret 386 på landstedet Cassiciacum ved
Milano, hvor Augustin havde taget ophold sammen med sine nærmeste slægtninge og et par unge elever. Dialogerne giver et umiddelbart indtryk både af hans sindstilstand og interesser i det bevægende år og af tidens dannelses- og uddannelsesformer.

Dette bind bliver fulgt af endnu to bind indeholdende Enetaler, Sjælens udødelighed, Sjælens omfang, Den frie vilje og Læreren. Oversættelse og indledning er foretaget af Torben Damsholt,
som høstede stor anerkendelse for sin oversættelse af Augustins
Bekendelser.