Grønlandsk udgave af Kampen for en far
I 1940´erne og 1950´erne kom mange danske mænd til Grønland og arbejdede i kortere eller længere tid. Her lærte de grønlandske kvinder at kende, forhold, der ofte resulterede i børn. Mange af mændene tog tilbage til Danmark, og deres børn voksede op uden en far. Børnene afholdt sig som oftest fra at lede efter deres forsvundne fædre, enten fordi deres mødre ikke vidste, hvor mændene var blevet af, eller af frygt for at blive afvist. At mange grønlændere har en baggrund med ukendte, ofte danske, rødder har sat sit præg på den enkelte og på samfundet.
Kampen for en far er historien om Anne Sofie, som blev født i 1948 som datter af en grønlandsk mor og en ukendt dansk far. Hun blev drillet og blev en sårbar og indadvendt pige. Ønsket om kontakt til faderen voksede, og med moderens modvillige mellemkomst fandt Anne Sofie ham i 1965, da hun var 17 år. Faderen var glad over datterens initiativ og ønskede at indlemme hende i sin familie. Hans hustru modsatte sig imidlertid, mens andre familiemedlemmer som bedstemoderen og fasteren tog godt imod Anne Sofie.
Far og datter nåede kun at få tre uger sammen, inden han døde som følge af en trafikulykke. Herefter kom der for Anne Sofies vedkommende en barsk tid med arvestrid og en kamp for at blive accepteret, men også en spændende tid, hvor hun udviklede sig og fik skabt et forhold til sin danske familie.
Bogen er bygget op omkring den velbevarede brevveksling, der har været mellem Anne Sofie og først og fremmest hendes far, bror og faster, bundet sammen af hendes øvrige erindringer og fotos.
